”Thi det handler for hin enkelte om at blive sit eget livs ansvarshavende redaktør ”
Søren Kierkegaard
 
Jeg er ofte i dialog med ledere, der er fulde af engagement—så fulde, at selvsamme engagement driver dem i snart den ene, snart den anden retning.
 
Engagement er helt sikkert en god ting, men en gang imellem ville vi gøres os selv en god tjeneste, hvis vi satte os ned og reflekterede over, hvad det er, vi virkelig gerne vil, ud af alle de mange drømme og indskydelser vi forfølger.
 
I samme omgang vil det være på sin plads også at reflektere over, hvad det er, af det vi virkelig gerne vil, vi også virkelig finder det værdifuldt at forfølge.
 
Først når vi skaber en sammenhængende mening og konsekvens, imellem vores handlinger, skaber vi også en egentlig mening i vores lederskab—af os selv og andre, og først her er vores lederskab værdiskabende i egentlig forstand.
 
Det mest interessante i denne forbindelse er ikke valget af det vi efterfølgende skal beskæftige os med, men at vi gennem refleksionen er nået frem til et valg af os selv.
 
Med dette følger en ro og udstråling som vil smitte af på andre, men uden dette valg er vi at sammenligne med en ko på marken, der formålsløst æder sig gennem dagen uden at vide hvorfor.
 
Uden dette valg har vi heller ikke en indre kerne at basere vores øvrige valg, eller fravalg på—og uden dette fremstår vi som, muligvis energiske og engagerede individer, men også som konturløse for omgivelserne.
 
Jeg er overbevist om at kravet om meningsfuld, værdibaseret og konsekvent ledelse vil stige i fremtiden, og at de ledere, som formår at skabe deres egen mening i lederskabet og som derfor vælger at blive deres eget livs og lederskabs ansvarshavende redaktør vil være langt foran andre.
 
Så hvis vi ønsker at lede ind i fremtiden lyder opfordringen at starte med at skabe, vores egen, mening og konsekvens!