STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYT
Hvis du kigger længe nok ned i en afgrund, så begynder den på et tidspunkt at kigge igen”
Friedrich Nietzsche
 
Fra 1883 og frem besøgte Nietzsche med jævne mellemrum den franske Riviera bl.a. fordi klimaet var godt for hans skrøbelige helbred. Ved byen Eze findes en smal bjergsti, som fra havniveau strækker sig 3 km. lige op i himmelen og efter at have gået denne strabadserende tur i sommer forstår jeg godt, at stedet inspirerede Nietzsche til sidste del af ”Således talte Zarathustra”.
 
Nietzsche er ofte, med urette, blevet beskyldt for at have slået Gud ihjel—det eneste han i virkeligheden siger er ”Gud er død og vi har alle sammen slået ham ihjel”.
 
Men”, siger han videre, ”med Guds død er horisonten også forsvundet og vi er nødt til selv at etablere en ny horisont, en horisont af mening som vi selv definerer.”
 
 
Alle ledere skylder således at bidrage til etablering af en meningshorisont for medarbejderne så de i det mindste ved, hvorfor de er mødt ind om morgenen.
 
Mening kan med fordel bestå af besvarelse af følgende spørgsmål:
 
· Hvorfor er denne virksomhed sat i verden?
 
· Hvad er virksomhedens eksistensberettigelse?
 
· Hvad ville kunden savne, hvis vi ikke var her mere?
 
· Hvad er vores vision?
 
· Hvad er vores mål på kort og lang sigt?
 
· Hvilke værdier og principper arbejder vi efter her?
 
· Hvad vil vi aldrig gå med til?
 
· Hvad er vores fundamentale tanker om verden?
 
Arbejd med spørgsmål som disse og skab en meningsfuld hverdag for alle.