"I think there is a world market for maybe five computers"
Thomas J. Watson (1874—1956, tidl. CEO i IBM)
En tidligere salgsdirektør i IBM tilbage i 1970’erne fortæller, at han som sin første opgave, skulle stå for lukningen af den ind til da største private ordre i IBM’s historie.
En ordre til den svimlende sum af $ 25 mio.
Han begår imidlertid flere fejl i løbet af forhandlingerne, og det hele ender med, at kunden springer i målet.
Dagen efter, at kunden havde meddelt, at han ønskede at trække sig fra forhandlingerne, gik salgsdirektøren ind på den øverste direktørs kontor og lagde sine nøgler og sit identitetskort.
”Hvad betyder det?” spurgte CEO’en.
”Jo, jeg går ud fra, at efter som jeg lige har kostet os, vores største private ordre til dato, så er jeg opsagt på stedet”, replicerede salgsdirektøren.
”Det har du helt misforstået” - var CEO’ens svar: ”Eftersom vi lige har brugt $ 25 mio. på din uddannelse, har du bare at blive her i rigtig mange år”.
Denne lille anekdote, viser meget godt to helt grundlæggende syn på fejl—et onde, eller en vej til at blive dygtigere.
Min oplevelse er, at den første er er gældende i langt de fleste virksomheder.
Men begynder vi at se fejl som en investering i fremtiden, høster vi flere gevinster:
Vores medarbejdere tør tage beslutninger på egen hånd, og handlekraften i organisationen øges.
Medarbejderne forsøger ikke at dække over fejl, med risikoen for at de vokser sig større og/eller vi mister kunder.
Vi får muligheden for at blive klogere i fællesskab i organisationen.
Så derfor: Lad fejl være tilladt og se dem som vejen til at blive en dygtigere organisation!