STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYT

Fra tanke til handling

 

Giv en mand en fisk, og han har mad til én dag. Lær ham at fiske og han har mad til hele livet
Konfutse
 
For noget tid siden arbejdede jeg med en ledergruppe, omkring et intensivt strategiarbejde.
 
Det var første gang, man forsøgte sådan noget i den pågældende virksomhed, og det var da også tydeligt at mange begreber var nye, og at man ligesom skulle vænne sig til hele tankegangen.
 
Det der imidlertid, når alt kom til alt, var det sværeste, var da vi skulle til at omsætte alle de gode tanker til konkrete handlinger.
 
Det jeg dog har lært med årene er, at forudsætningen for at omsætte tanke til handling er at der laves enkle og konkrete planer for hvert enkelt fokusområde.
 
En god handlingsplan, bør for det første ikke laves for mere end tre måneder af gangen, ellers bliver den alt for ukonkret og dermed svær at omsætte i praksis.
 
Endvidere bør en handlingsplan bestå af følgende elementer:
 
· En helt overordnet beskrivelse af hvilken vej der er mod målet eller hvornår ”kampen” er vundet
· En afdækning af de interne udfordringer i relation til fokusområdet
· En afdækning af de eksterne udfordringer i relation til fokusområdet
· Hvilke væsentlige interne/eksterne ressourcer der er nødvendige
· En beskrivelse af hvornår der er tale om at målet er nået
· En prioriteret liste over konkrete handlinger for den kommende tremåneders periode
 
Når planerne er lavet handler det derefter om gennem opfølgning at sikre, at de følges konsekvent og at der løbes opsamles erfaringer under vejs som indbygges i planerne for kommende perioder.
 
Så, lad tankerne omsætte i konkrete planer og lige så konkrete og målrettede handlinger og I vil opdage at målet ikke er så fjernt endda!