STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYT
A leader is best when people barely know he exists, when his work is done, his aim fulfilled, they will say: we did it ourselves
Lao Tzu

 
Jeg er overbevist om, at de ord vi bruger om ting og adfærd har utrolig stor indflydelse på hvordan vi håndterer og går til dem.
 
Hvis du er enig så vil jeg bede dig om at tænke over hvilken betydning det han om vi taler leadership eller lederskab.
 
Leadership  leder tankerne her på lederen som skibsføreren der står på kommandobroen, højt hævet over dækket, med det store overblik og et omfattende hierarki under sig og med diverse navigations– og kommunikationsredskaber til brug.
 
Vi taler om strategen, der lægger den overordnede kurs og sikrer, at den bliver fastholdt.
 
Lederskab, derimod leder tankerne hen på lederen som er gemt godt af vejen i skabet (på kontoret), hvor han har at opholde sig ind til nogen, eventuelt, kommer og henter ham ud.
 
Nu er det sådan med ting der hænger i skabet for længe, at de bliver blege og kommer til at lugte lidt hengemt.
 
Og den leder, der har været gemt væk i skabet kan vel heller ikke bryste sig af at have det store overblik eller fornemmelsen af hvad der rører sig i organisationen.
 
På den måde rammer citatet af Lao Tzu måske rigtigt, når nu flere undersøgelser viser, at mange medarbejdere faktisk savner synlige ledere, der markerer en klar retning.
 
Ord betyder meget og jeg er overbevist om, at de ord vi bruger om os selv og vores lederskib eller lederskab har stor betydning for, hvordan vi rent faktisk udfolder rollen.
 
Jeg vil derfor opfordre dig til at overveje, hvilke ord du bruger om dig selv og din egen ledelse, hvilke konsekvenser det har, og om der er noget du bør ændre.