STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYT
Succes er ikke noget man får. Succes er noget man kæmper for!"
Ukendt

Jeg oplever jævnligt organisationer, som frustrerede må erkende, at de ikke evner at komme i mål med deres strategi.

Ofte har frustrationen medført øget kontrol og opfølgning fra topledelsens side—samtidig med stadig mere desperate tiltag.

Jeg ved, at implementering og eksekvering er svære og komplicerede størrelser og tror ikke der findes én nem løsning da succes ofte er en kombination af flere forskellige ting.

Men når det er sagt, så kan jeg konstatere, at en af de væsentligste årsager til, at vi ikke lykkes med vores implementering er, at vi ikke følger vores initiativer til dørs og at vi sætter for mange ting i gang på en og samme tid.

Til de, der kan nikke genkendende til ovenstående vil jeg anbefale følgende metode:
  1. Fokuser på enkelthed helt overordnet og glem de store tunge handlingsplaner
  2. Koncentrer jer om få prioriteringer (3-5 ad gangen)
  3. Skab tilslutning til disse i hele organisationen bredt, så I får nedbrudt siloer
  4. Lad ledelsen fungere som rollemodeller, der går forrest og viser vejen—ikke i ord, men i handling
  5. Sørg for at skabe medindflydelse i alle led
  6. Vær opmærksom på at medindflydelse ikke er demokrati
  7. Følg op på dags-, uge– og månedsbasis
  8. Koncentrer jer vedholdende og eksperimenterende om at finde stadig bedre løsninger på jeres udfordringer omkring eksekvering
  9. Brug eksekveringen til at styrke ledelsen som team
  10. Slip ikke den enkelte prioritering før den er fulgt helt til dørs, og kommuniker afslutningen heraf ud i hele organisationen
  11. Husk af fejre jeres succeser
Benyt denne model og I vil opleve, at jeres succesrate og eksekveringsgrad stiger væsentligt.