STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYT
Hvad nytter det at løbe, hvis det er den forkerte retning vi løber i?
Tysk ordsprog

Jeg oplever det hos andre og fanger også ofte mig selv i det: Opfattelsen af at tingene skal gå hurtigere—stadig hurtigere.

Problemet er bare at det langt fra altid, i sig selv, er løsningen at gøre ting hurtigt.

Forestil dig, at du er på vej ud af en blind vej med 30 km. i timen. Du er ved at tjekke en adresse i bilens GPS, det er bøvlet og tager derfor noget tid. I det du atter fokuserer på vejen står der et barn foran bilen! Du når lige at bremse i tide.

Ville du gerne have kørt 60 km. i timen?

Et banalt eksempel, men ikke desto mindre et eksempel på, at hastighed ikke altid er at foretrække.

Noget af det værste der kan ske er, når en organisations medarbejdere skynder sig hver for sig—i hver sin retning.

Her bør organisationens fundament: Visionen, målsætningen og strategien være de pejlemærker der stikker retningen ud.
 
Vi må godt skynde os—forudsat at vi gør det med fornuften i brug—i den retning disse udstikker.
 
Men når vi kun fokuserer på de forhåndenværende problemer, reklamationer, nedbrud, leverandørforsinkelser osv. og glemmer de overordnede mål, så er det tingene går galt, samtidig med, at vi er overbevist om, at vi gør vores bedste og bliver mere og mere frustrerede—en dårlig cocktail, som gradvist dræner en organisation for kræfter, og dygtige medarbejdere.
 
Derfor er det nødvendigt, at topledelsen bevarer isen i maven, også når tingene går galt, og giver både sig selv og andre tid til at sikre, at det vi gør er det mest fornuftige, det mest rentable på den lange bane—ikke nødvendigvis det opskruede og forhastede .
 
Opfordringen er altså at sikre, at vi selv og organisationen bevæger sig i den rigtige retning og gøre op med myten om, at det altid er at foretrække at tingene går hurtigt.