STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
Colea logo
Ledelse og lytning
 

Søg først at forstå, derefter at blive forstået”
Stephen R. Covey

 
Kommunikation og dermed naturligvis også lytning, har altid været et område, jeg har beskæftiget mig meget med både som konsulent og oplægsholder.
 
Ofte handler det primært om at gøre op med den forkætrede holdning, at lytning handler om, hurtigst muligt, at forstå den anden.
 
Udfordringen er, at forståelse peger bagud: Når du taler til mig, går jeg efter at sætte det du siger i forbindelse med noget jeg allerede ved—og så har jeg forstået.
 
Men at gå efter forståelse er et forholdsvist lavt niveau for lytning—vi skal hellere leve op til ordet ”søg” i ovenstående citat.
 
’Søg’ har samme ordmæssige rod som ’se’ og er med til at understrege, at lytning handler om andet og mere end blot noget vi gør med vores ører.
 
I  stedet for at gå efter forståelse bør vi gå ind i en interesseret eller undrende undersøgelse af det den anden siger og undertrykke vores trang til at forstå—vi vil hurtigt opleve, at vi så hører langt mere af det den anden siger—samtidig med, at den utålmodige trang til forståelse dæmpes og den anden føler sig lyttet til.
 
Til stede, ved et af mine oplæg for noget tid siden, var en leder som havde en udfordring med en medarbejder som havde det med at levere alt for lange forklaringer.
 
En træning i denne form for interesseret/undrende lytning overbeviste lederen om, at det er et værdifuldt værktøj som vil give mere viden om, hvor personen er og at give personen tid og ro til at få sagt det vedkommende vil af med i en rolig og accepterende atmosfære, som er af værdi for begge parter.
 
Pointen er, at alle mennesker vi møder ved et eller andet som vi ikke selv ved, og hvis vi lytter ordentligt efter går vi berigede fra samtalen.
 
Lav derfor, næste gang du går fra en samtale følgende test: Lyttede jeg så jeg lærte noget, eller lærte jeg, for så har jeg lyttet?
 
Hvad er din egen største udfordring i forhold til at lytte til andre?