Ledelse, anvar og valg
”Ledelse handler også om at træffe svære valg en gang imellem”
Mie Krog
For noget tid siden arbejdede jeg med et lederteam som i hidtil uhørt grad var kendetegnet ved, at de var elendige til at træffe nødvendige valg og samtidig elendige til at overholde selv simple aftaler.
Dette afspejlede sig naturligt i, at virksomheden ikke nåede sine mål og slet ikke var i nærheden af at få eksekveret sin strategi.
Dette havde samtidig givet det udslag, at tilliden imellem medlemmerne i lederteamet var stort set ikke eksisterende og alle pegede på ”de andre” som årsagen til problemerne.
I sådanne tilfælde er det nødvendigt at træde et skridt til bage og starte med at etablere en form for ansvarlighed, for ad den vej at genskabe den gensidige tillid —og hvordan gør og måler vi så det?
Ansvarlighed måles først og fremmest på om vi overholder de løfter vi giver og i sidste ende på, at vi aldrig afgiver et løfte, men mindre vi er helt sikre på, at vi kan overholde det.
Ansvarlighed kan også måles på den grad vi fokuserer på, hvad vi selv kan og skal ændre for at nå vores mål, frem for, som tilfældet var med dette lederteam, at pege på de andre som årsagen til ondet.
Udvikling af ansvarlighed understøttes endvidere af en klar rollefordeling og lige så klare mål for, hvad den enkelte skal levere, hvornår.
I sidste ende handler ansvarlighed om, at vi evner, hele tiden,, at fokusere på de hovedprioriteter, vores løfter og mål fordrer vi leverer på.
Inviter til en snak om eksekveringsevne, tillid og ansvarlighed i dit lederteam, og hvis I vil styrke disse områder så start med at lave enkle aftaler, der er nemme at overholde.
Følg op på disse; lær og styrk jeres samarbejde.