STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
Colea logo
Bare det snart var mandag
 

"Hvis hver dag er en gave, vil jeg gerne vide i hvilken butik man kan bytte mandage”
Citat-uglen


Et gennemgående tema i hele mit arbejdsliv, hvilket vil sige godt og vel 50 år efterhånden, er forskellen på to perspektiver: Fredagsperspektivet versus mandagsperspektivet.

Jeg husker tydeligt en episode fra mine første år som selvstændig konsulent, hvor jeg som en del af et større proces med en virksomhed afviklede individuel coaching med de respektive ledere.

Jeg bemærkede under en af samtalerne, at lederen havde en seddel med følgende tekst på sin opslagstavle: ”Glæd dig for lige nu er der kortere tid til fredag end lige før”.

Vi havde kun én samtale, så var den seddel pillet ned.

En anden oplevelse jeg ofte er stødt på er fredagsrundstykkerne. Det er højest sandsynligt mig, der er en krakiler omkring dette, men jeg har altid syntes, det var bedre at starte ugen med mandagsrundstykker og så fejre, at en ny uge melder sig på banen.
 
  1. I håbet om at kunne bidrage til at styrke mandagsperspektivet plejer jeg at opfordre til følgende: Afslut mindst en af dine store opgaver om fredagen, så den ikke ligger på dit skrivebord mandag morgen
  2. Brug 10—15 minutter, hver fredag inden du går på weekend på at planlægge den kommende uge: Hvad er de vigtigste opgaver og prioriter dem på forskellige ugedage, start med de vigtigste
  3. Hvis du ved du får brug for hjælp i løbet af ugen så bed om den nu i stedet for på mandag
  4. Hvis du skal have vigtige møder i løbet af ugen, så undlad, så vidt muligt at lægge dem på mandage, hvor alle er mest pressede, men læg dem senere på ugen
  5. Gør fredag til e-mail fri dag internt i organisationen, det frigør en masse tid, og er en ting der bruges mange steder
  6. Fredag er en god dag at afslutte dine mindre rutineopgaver, så gør det til en vane at runde dine mindre opgaver af denne ugedag
  7. Slut ugen med at anerkende dit eget, dine kollegaers og dine ansattes indsats; det gør at ugen afsluttes i en god ånd og noget af den vil overleve til mandag morgen
Så; brug din fredag på at skabe gode mandage, og du vil opleve at det faktisk virker!