”Vi åbenbares først i vores menneskelighed, når vi handler over for andre i en optagethed af det fælles bedste – det fælles liv, det delte liv er det egentlige liv”
(Hannah Arendt)
Den syvende regel for væredygtig ledelse siger
Øv dig i at sætte dine egne overbevisninger og dagsordener på stand by—og fokuser i stedet på det fælles bedste
At være leder vil sige at befinde sig midt i en asymmetrisk relation, hvor den ene, i kraft af sine rollerettigheder har en magt over den anden.
Men i en væredygtig udøvelse af magt er de andre – konkrete som forestillede – aldrig ligegyldige eller blot midler; de er vedkommende som tilhørende en verden vi selv er forbundne med, og som overskrider her og nu afstande i tid og rum.
Væredygtig ledelse vil derfor håndtere dette magtforhold med respekt for det ansvar som det medfører, og med respekt for den forpligtelse, der ligger i at forvalte noget, vi har fået overdraget af andre og med en forståelse for at bevare og udvikle—ikke blot forbruge, konsumere og derefter smide væk—dette sidste handler om såvel det sociale som det tingslige.
Her kommer igen begrebet superpositionel tænkning ind i billedet—her i form af en evne til at kunne distancere os i vores ledelse fra egne behov, målsætninger og præferencer (personlige såvel som organisatoriske) og i stedet inddrage hensynet til det fælles bedste og til, at alt ikke nødvendigvis handler om vækst og fremdrift.
