“Kodachrome... it gives us those nice, bright colors, gives us the greens of summers,
makes ya think all the world's a sunny day”
Paul Simon
 
Da jeg var barn var Kodak en central del af ferier, ture, fødselsdage osv. Alt skulle foreviges i form af billeder – og Kodak havde nærmest monopol på salget af de film vi stoppede i kameraerne.
 
Det gik så vidt at begrebet ”a Kodak Moment opstod”, vist nok en gang i 1970’erne.
 
The Eastman Kodak Company blev grundlagt i 1888 af George Eastman.
 
I 1976 opnåede virksomheden en markedsandel på gigantiske 89% i USA, og styrede således totalt markedet for farvefilm.
 
Men op gennem 1990'erne oplevede virksomheden tilbagegang som følge af udviklingen indenfor digital billedbehandling og det på trods af, at Kodak selv havde udviklet teknologier til digital billedbehandling og var indehaver af en større patentportefølje relateret til denne teknologi – de troede blot ikke på, at der var et marked for disse produkter og gjorde derfor ikke nok ud af at kommercialisere dem.
 
I 2007 havde selskabet sit sidste overskud og i 2012 måtte man søge beskyttelse for sine kreditorer efter den amerikanske konkurslov. Efter en rekonstruktion, hvorunder selskabet måtte sælge sin patentportefølje for 525 mio. $, trådte selskabet i september 2013 ud af konkursbeskyttelsen, men er i dag kun en skygge af sig selv.
 
Pointen er, at alle virksomheder, selv de største brands, kan risikere at blive agterudsejlet, hvis ikke de evner løbende at tilpasse sig et marked i stadig udvikling.
 
Derfor er vi nødt til hele tiden at afprøve nye ideer, i form af prototyper, i markedet, så vi på denne måde accelererer vores produkter og allierer os med kunden i denne proces, hvor det i stigende grad kommer til at handle om at have den rette forretningsmodel frem for den rette strategi.
 
Så: Vil vi udvikling - og overlevelse - er vi nødt til at udfordre os selv HELE tiden.