STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
"”Begejstring alene, kan øge en sælgers salg med op til 700 %."” (Frank Bettger)
 
For noget tid siden var jeg i København og holde et oplæg om håndtering af internationale kulturforskelle. På vej hjem kørte jeg ind omkring en rastepladser for at spise en sen frokost.

De her rastepladscafeer langs E20 forbinder jeg normalt med høje priser og dårlig betjening.

Men her blev jeg overrasket over den modtagelse jeg fik, da jeg blev mødt af et overstrømmende: ”Velkommen til, hvad kan jeg gøre for dig”? Af Erkan som stod bag disken.

Min lettere ubeslutsomme bestilling blev modtaget med smil og tålmodighed, jeg blev bedt om at tage plads og så ville maden blive serveret ved bordet—hvilket skete ret hurtigt i øvrigt.

Erkan kom også hen og stillede salt/peber og sagde, at hvis jeg havde brug for noget, så kaldte jeg bare.
 
Mens jeg spiste sad jeg og iagttog Erkan, der modtog samtlige kunder på samme begejstrede og imødekommende måde, og jeg kunne se, hvordan de alle lyste op og forlod cafeen gladere end da de kom.
 
Det fik mig til at tænke over, hvor stor betydning det har for vores organisationer, at vi måske er heldige at få den slags glade, energiske medarbejdere, som bare elsker deres job og at tjene kunden.
 
For der er ingen tvivl om, at så snart jeg får chancen , skal jeg ind og hilse på Erkan igen.
 
Så jeg kan kun opfordre alle til, når de rekrutterer nye medarbejdere, at lede efter begejstringen, for den er langt mere værd end nok så fint et CV.: Gå efter de personer, som udtrykker en iver for at være ambassadører for virksomheden, og som går ind til deres job med en vis ydmyghed og drømmen om at gøre kunden gladere, når han går ud af døren end da han kom ind.
 
For har vi sådanne medarbejdere kan vi være sikre på, at vores virksomhed vil tiltrække de bedste kunder.