”Du skal løbe så hurtigt, du over hovedet kan, for at blive hvor du er. Hvis du vil nogen steder hen, skal du løbe mindst dobbelt så hurtigt.” Lewis Carroll (Alice i Eventyrland)
Hvis du nogen siden har læst eller set Alice i Eventyrland, husker du sikkert at Alice på et tidspunkt sidder og keder sig nede ved en sø.
Pludselig dukker der en hvid kanin op, som over hovedet ikke ænser Alice, for den har frygtelig travlt og kigger konstant på sit lom-meur, mens den fraværende mumler for sig selv: ”Skal skynde sig, kommer for sent”!
Tiden løber og den hvide kanin halser efter den som om tiden er den eneste målestok på, om vi når det, vi skal.
Nøjagtigt som det er i mange organisationer, hvor vi er besatte af det målbare, uden at ha-ve blik for, at meget af det, der betyder mest, ikke lader sig måle med moderne tekniske instrumenter.
Derfor er det er god idé ind imellem, at stoppe op et øjeblik, løfte blikket fra regnearket, og stille os selv spørgsmål som:
· Måler vi over hovedet på det rigtige
· Hvor ligger den værdi organisationen skaber, virkelig?
· Er hastighed i sig selv et mål?
· Hvor mange fejl begår vi udelukkende fordi vi har for travlt?
· Bevæger vi os i den rigtige retning?
· Er vores organisation drevet af det rigtige ”hvorfor”?
· Er de værdier, eller mangel på samme, vi arbejder efter i hverdagen også dem vi bryster os af på vores hjemmeside?
· Hvilken tidsopfattelse er organisationen præget af?
· Bør vi have en anden tidsopfattelse end den vi har nu?
· Hvad har vi lært det sidste år?
Lav fra tid til anden en evaluering, som den beskrevne, og I vil opleve at dette fokus er mere værd end hastighed i sig selv.