STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYT
Jeg kan da begynde, hvor det skal være, det eneste jeg ikke kan er at blive færdig
Søren Kierkegaard om sværmeren i Stadier på Livets Vej
 
I den udstrækning vores adfærd ikke er selvstyret gennem aktive valg, vil størsteparten af, eller måske endda hele, vores liv være styret af omgivelserne.
 
For så er vores adfærd alene reaktioner på de hændelser vi møder gennem livet, og vi kan sammenlignes med kuglen i et pinball spil, hvis retning til stadighed er bestemt af de ydre påvirkninger den udsættes for.
 
Hvis vi ønsker at blive selvstyrende er der kun én vej og den går gennem det aktive valg af primært:
   
Dvs. at øvelsen ikke består i en masse valg og fravalg. Nej! Valget består primært i valget af os selv!
 
Når valget er truffet er det vigtigt, at vi ikke ender som Kierkegaards sværmer, der givet har en masse gode intentioner, men har tendens til at forfalde til verdensfjerne grublerier og ikke evner at omsætte de gode intentioner i handling.
 
Derfor består den virkelige træning, når valget er truffet, i en opøvelse i gennemførelse af såkaldte viljesakter,
 
Viljesakter er ganske enkelt bevidste valg omsat i handling.
 
Den bedste måde at træne evnen til at omsætte valg i handling, og derved blive selvstyrende, går gennem gradvis at sætte os stadig større, stadig mere udfordrende, mål.
 
Herved vil vi styrke det område i hjernens pandelap, hvor viljen er lokaliseret; det præfrontale cortex, af hjerneforskere kaldet hjernens direktør, og blive stadig bedre til at eksekvere på vores valg.
 
Så, hvis vi ønsker at gå fra at være hændelsesstyrede til selvstyrende individer, er vejen at starte med at vælge os selv og dernæst træne vores viljestyrke—den belønning vi vil høste er i høj grad at bestemme, hvad der fylder i vores liv, og at vi samtidig når vores mål.