”Blokeringen af vores evne til at forundres og tabet af evnen til at værdsætte mysterier, kan have alvorlige virkninger på vores helbred ”
(Rollo May, eksistenspsykolog)
 
Den sjette regel for væredygtig ledelse siger
 
Som leder er det nødvendigt at udvikle empati, forståelse og hjertelighed—ellers kan vi ikke skabe en samarbejdende organisation
 
Til disse egenskaber hører det at give plads til undren. Vel at mærke en undren, hvor vi tillader os at for-undres over det den anden og det andet indeholder.
 
Her er det vigtigt, at undren er noget andet end nysgerrighed, der egentlig betyder at være gerrig på det nye. Den evige jagt på den nemme løsning og det nemme svar.
 
Undren er i modsætning til nysgerrighed, som er rettet mod løsningen, rettet mod det etiske og det eksistentielle, mod væren.
 
I denne undringens væren er der plads til at empatien, forståelsen og hjerteligheden kan gro og vokse.
 
Den tyske filosof Ludwig Wittgenstein pegede på, hvordan jagten på instrumentelle løsninger, som meget ledelse desværre er rettet mod, får mennesket til at slumre ind, mens undringen får os til at vågne op. At mens vi jagter svarene på alle mulige videnskabelige og praktiske spørgsmål er det, det hele handler om, livet og det menneskelige blevet forladt uberørt.
 
For at give plads til undringssansen er det nødvendigt, at vi fra tid til anden stopper op og ligesom lader livet, det nære, empatien, forståelsen og hjerteligheden komme bag på os.
 
Dalai Lama fortæller i ”Destruktive Følelser”, Daniel Goleman (red.)), at den bedste opøvelse af empati og hjertelighed er at forbinde vores medfølelse med lidende skabninger, som vi visualiserer for vort indre blik, så måske er dette en vej frem, for den som ønsker at gøre noget ved sagen.
 
Under alle omstændigheder tænker er jeg af den overbevisning, at mere empati, forståelse og hjertelighed i ledelse, vil kunne brede sig ud i organisationerne, så disse som helhed bliver mere væredygtige og dermed også bæredygtige.